tirsdag den 8. maj 2012

Oriental Diamonds

Nu er det efterhånden ALT for længe siden, jeg selv har kommet med et indlæg - sorry! Har simpelthen haft så travlt, men det betyder skam ikke, at jeg er holdt op med at lave negle ;-) Følgende design er jeg helt vildt med, da det næsten ikke kan blive mere glitter! Designet er en smule orientalsk og majestætisk inspireret. Til følgende design har jeg brugt:
  • Basecoat Pro White Sapphire fra Manhatten
  • Manicure strips fra The Color Workshop
  • Save Me glitter lak fra OPI
  • Blå glitter lak nr 252 fra Depend
  • Dotting tool 
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade m60 fra Konad
Læg en god basecoat på og påfør herefter den holografiske lak. Når denne er tør, lægges to manicure klistermærker på siden, så de skaber en "trekantet" form (se billede). Påfør den på lak indenfor linjerne, og når denne er tør stemples mønsteret på. Tag nu klistermærkerne af, og du har en flot ren kant! Brug en dotting tool til at lave små prikker langs kanten. Afslut med en topcoat. Sådan! Så har du negle, der ligner millioner ;-) 

Close-up for at se designet gemt i glitteret.

fredag den 13. april 2012

Simple Flower




Her er et fint og enkelt design, som er super let at lave. Jeg har brugt følgende:
  • Lyserød base coat fra Sally Hansen
  • Hvid stempellak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade nummer BM-224 fra Bundle Monster
Start med at lægge den lyserøde base coat. Herefter stemples blomsterne og en top coat lægges.

onsdag den 7. marts 2012

Kinky French



Så er foråret så småt på vej, og det skal da fejres med blomster på neglene. Her har jeg leget lidt med en udvidet fransk manicure. Jeg har brugt følgende:
  • Lyserød base coat m/perlemor fra Sally Hansens Manicure kit
  • Hvid neglelak til tipperne fra Sally Hansen
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Pink speciallak fra Konad
  • Sølvlak fra Beautyuk
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade nummer m57 og m29 fra Konad
Start med at lægge den lyserøde base coat, og mal derefter tipperne hvide. Brug evt. prægeplade nummer m19 for at få en perfekt lige kant. Herefter stemples leopardmønsteret stråt over toppen af neglen, og ovenpå stemples den hvide blomst. Slut af med en sølvprik i blomsternes midte og en top coat.

torsdag den 2. februar 2012

Happy Chinese New Year!

Bedre sent end aldrig: Happy Chinese New Year! Så er det kinesiske nytår skudt igang og varer indtil den 9. februar 2012. I år står det i dragens tegn, hvilket står for magt og leder potentiale. Hurra for alle jer, født i dragens år :-) Selv venter jeg på Hanen/kyllingens år i 2017. Med dette kinesisk-inspirerede design, er vi klar til at hylde begivenheden. Til dette design er der brugt følgende:
  • Rød glimmer lak fra TMT
  • Base coat fra The Color Workshop
  • Sponge (svamp)
  • Sort precision pen fra Jordana Pop Art
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Sort speciallak fra Konad
  • Rød speciallak fra Konad
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Guld speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade m60 fra Konad
  • Prægeplade BM-208, BM-221, BM-225, BM-203 & BM-206 fra Bundle Monster
Start med en god base coat, for at den røde farve ikke trænger igennem din negle (så får den den der gullige farve). Brug derefter den røde lak og sponge den på neglen, så den får et fade out effekt (se billede). Laker et lag top coat over inden stampingen. Stamp alle mønstrene på (se billede for placering). Hvis du ikke har Konads m60, kan en dotting tool bruges. Slut af med en god lag top coat. Glædelig kinesisk nytår til alle! :-)

Prægeplader, precision pen/nail art pen kan bl.a. købes hos Konad Denmark

fredag den 20. januar 2012

Golden Daimond Rush

Jeg tænkte, at det må være på tide at have noget bryllup/konfirmations negle med i bloggen til inspiration til andre. Dette design er total blikfang pga. sin 3D udseende med de forskellige sten. Og så er det super enkelt at skifte farven, ganske enkelt grundfarven og rhinstenene og så har du et nyt flot look! Til designet skal har jeg brugt følgende:
  • Hvid perlemor fra Beautyuk
  • Guld glimmer
  • Fan brush
  • Hvide perler
  • Rhinsten pincet eller akrylpen fra Konad
  • Gennemsigtige og orange rhinsten fra Konad rhinstensæt
  • Top coat fra Konad
Start med at gøre perlemor grundfarven klar. I det 2. eller 3. lag skal du bruge din fan brush til at dryste glimmeret på i "fade out" effekt (se billede) inden overfladen af neglelakken tørrer. Læg herefter en top coat og sæt random forskellige sten på med en rhinsten pincet eller akrylpen. Slut igen af med en god top coat. Voilà! Et styk fest design færdig ;-) 

Rhinstensæt, akrylpen mm. kan købes hos Konad Denmark

lørdag den 7. januar 2012

Blue Water Marble




Jeg har kastet mig ud i at lege med water marble. Det er en sjov måde at få kreative negle på, og når man først har fundet teknikken (det tog mig lidt tid), så kører det bare der ud af :D Jeg er ikke mester til det endnu, og der er sikkert mange der har andre og bedre måder at gøre det på (skriv gerne i kommentarfeltet hvis dette er tilfældet), men jeg har alligevel valgt at dele min nybegynder-erfaringer med jer :) Til water marble har jeg brugt følgende:
  • En beholder til vand (med forholdsvis lille diameter)
  • Vand ved stuetemperatur (gerne kogt/fra flaske for at undgå kalk)
  • En tandstik (eller anden spids genstand)
  • Tape til afdækning af fingre
  • Hvid neglelak fra La Femme Beauty
  • Mørkeblå neglelak m/glimmer fra La Femme Beauty
  • Lyseblå neglelak m/glimmer fra La Femme Beauty
  • Top Coat fra Sally Hansen
Jeg startede med at lakere mine negle med en hvid grundfarve. Derefter dækkede jeg mine fingre på den ene hånd af med tape, hvilket sørgede for at der næsten kun kom neglelak på neglene. Derefter starter vand marmoreringen. Ved vand marmorering starter man med at dryppe én farve neglelak ned i vandet. Neglelakken flyder på overfladen af vandet, og breder sig ud i en cirkelformet figur. Herefter dryppes den næste farve i midten af den første, og denne farve vil ligesom den første også brede sig ud. Jeg gjorde det ca. fem gange med hver farve. Herefter tager man tandstikken og tegner et mønster i lakken. Vær opmærksom på at lakken i det yderste af cirklen kan være størknet. I dette tilfælde går du bare længere ind i midten og tegner der fra. Når du har et mønster du ønsker på din negl, dypper du din negl vandret ned i det mønster. Tag ikke din finger op af vandet før det resterende mønster på vandets overflade er fjernet, da dette ellers vil sætte sig som et lag nummer to på neglen. Når vandoverfladen er ren, er den klar til næste omgang. Når alle fingre er vand marmoreret, fjernes tapen, og neglelakken på huden renses af med en vatpind. Til sidst lægges en top coat. :)

- Hvis du stadig er i tvivl om hvordan dette laves, kan du gå ind på www.youtube.com og søge på "water marble" og se et par stykker af de mange videoer, og på samme tid samle lidt inspiration.

Som sagt må i meget gerne komme med gode råd og bedre metoder, da jeg er nybegynder og meget gerne vil blive bedre til dette. Skriv også gerne hvilke lakker i bruger til water marble.

søndag den 1. januar 2012

Water Decals: Burberry

Det har jo været en travl tid op til jul og nytår, og jeg har derfor desværre ikke lavet så mange designs. Derfor har jeg kastet mig ud i min "nødredning" med water decals. Det er super smart og hurtigt - og så holder det ligeså længe og ligeså godt som neglelak! Og så ser Burberry meget eksklusivt og lækkert ud på neglene ;-)
Jeg planlægger snart at lave en tutorial på youtube på dansk :-) så hold jer opdateret. Vi ses i det nye år 2012!

fredag den 30. december 2011

Nytårsnegle



Her er lige et foreslag til nytårsneglene (: Jeg har brugt følgende:
  • Lyserød base coat m/perlemor fra Sally Hansens manicureset
  • Sort neglelak m/glimmer fra Føtex (ukendt mærke)
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade nummer BM-21 fra Bundle Monster
Start med at lakere neglene to gange med en base coat. Herefter males tipperne sorte, og stjernerne stemples på. Placer en sølvprik i de største stjerners midte, og lakér til sidst neglene med en top coat.

lørdag den 24. december 2011

Merry Christmas!




I julen kan man pynte sine negle med diverse jule motiver. Her er lidt inspiration til, hvordan man kan pynte sine julenegle. Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • Hvid neglelak fra La Femme Beauty
  • Rød neglelak fra Max Factor
  • Brun neglelak fra Pieces
  • Grøn neglelak fra Wetnwild
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Guld neglelak fra Beautyuk
  • Rød speciallak fra Konad
  • Sølv speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade nummer m59 fra Konad
  • Prægeplade nummer BM-225 og BM-201 fra Bundle Monster
Tommeltot: Læg en hvid grundfarve, og stempel et par sølv snefnug på. Herefter males et grønt juletræ med en pensel eller en tandstik. Mal også en brun stamme og en guldstjerne på toppen.

Pegefinger: Laker neglen rød, og stempel sølvmønsteret på. Når dette er tørt, fjernes lakken på det yderste af neglen med en vatpind med acetone på. Tipperne lakeres hvide og nissehuens hvide kant males på samt julemandens brune øjne.

Langefinger: Neglen lakeres hvid, og stemples med et par sølvfnug. Herefter males den brune gren og de grønne nåle, når grenen er tør.

Ringfinger: Laker neglen brun. Når dette er tørt, males øjne næse og mund. Til sidst males geviret på huden.

Lillefinger: Læg den hvide grundfarve, hvorefter sølvmønsteret og den røde julekugle stemples på. Til sidst males den brune snor, som julekuglen hænger i.

Slut af med at lakere alle neglene med en top coat.

Neglefeer ønsker alle en rigtig glædelig jul!

søndag den 18. december 2011

Fjerde lys tændes



Snefnugene er fra prægeplade nummer m59 fra Konad

Så blev det den fjerde søndag i advent. Nu er der ikke længe til! Mon julemanden kommer med neglelak i år? (:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget