torsdag den 24. februar 2011

RAAAUUW!

Leopardmønstre og generelt dyremønstre er hot for tiden! Derfor er dette design supercute men samtidig meget moderne. Dette design tager ingen tid at lave og kræver meget lidt fingerfærdighed, så det er bare om at komme igang! Disse farver har alle piger højst sandsynligt liggende, og er derfor et let alternativ til flotte negle. Jeg har i brugt følgende produkter og farver:
  • Snow White neglelak fra Sation
  • Lilac neglelak fra Beautyuk
  • Pink glimmer Precision Pen fra Jordana Pop Art
  • Black Precision Pen fra Jordana Pop Art
  • Base & Top Coat fra The Color Workshop
Man starter som altid ganske enkelt med en gennemsigtig base coat. Herefter har jeg brugt Lilac som grundfarve, som minder om en mellemting mellem lyserød og biegefarve. Derefter har jeg brugt en hvid neglelak på tippen. Hvis man har svært ved at bruge en normal børste til de hvide tipper, kan man eksempelvis købe WetnWild Manicure White neglelakken, der kommer med en skrå børste specielt til direkte påføring à la fransk manicure. Når det så er tørret, males random lyserøde pletter på neglene. Herefter tegnes de rundt om med en sort pensel, så det ligner leopardmønstre. Det gør ikke noget, at de ikke ser ens ud, da leopardmønstre jo generelt er forskellige i udseendet. Tegn derefter små striber hen over den hvide negletip. Slut af med top coat'en for længere holdende design og mindre slid.
Raauw! Så er dyret i dig vækket med disse supercute negle ;-)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget