tirsdag den 31. maj 2011

Kort & Godt: Konfirmations negle

I anledningen af at jeg skal til konfirmation i weekenden, lavede jeg dette design. (Dejligt med en undskyldning
for at lave nye negle!) Dette design kunne også passe fint til en konfirmand! Og det er ret let at lave og til korte negle! Så alle kan være med :) Jeg har brugt følgende:
  • Hvid neglelak fra La Femme Beauty
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Sølv neglelak fra Beautyuk
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Rhinsten fra Konad
  • Prægeplade m24 fra Konad
Start med at lægge den hvide grundfarve. Derefter stemples det sorte stempel fra prægepladen. Lakér herefter neglen med en top coat, og placér en sølvprik i nogle af blomsternes midte. I de tre største blomsters midte placeres en sten (jeg gjorde det med min top coat). Til sidst lakeres neglen igen, for at stenene sidder bedre fast. :)

Prægeplader, rhinsten mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

onsdag den 25. maj 2011

Negle Feen Majbritts samling


Nu har vi haft en del oplæg op allerede og er virkelig glade for jer, som følger bloggen! :-) Derfor ville vi lige give et indblik i, hvilke redskaber vi har i gemmerne, for at kunne lave fede negledesigns! Dette er negle feen Majbritts samling. Dér har vi en negle fe, der har styr på sit grej! Tjek bloggen ud for de fede indlæg og design hun lægger ind :-)

Produkter som prægeplade, stamps mm. kan købes hos Konad Denmark.

søndag den 22. maj 2011

Blue Hearts

Her er et enkelt design til korte negle, som er super let at lave! Dette har jeg brugt:
  • Lyseblå neglelak fra H&M
  • Prægeplade m59 fra Konad
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Top Coat fra Sally Hansen
Start med at lægge to lag af grundfarvne, for at få et dækkende lag. Derefter stemples de sorte hjerter fra prægepladen på. Tilsidst lakeres neglen med en top coat, for at få et holbart design! (:


Produkter som prægeplader, neglelak mm. kan købes hos Konad Denmark.

tirsdag den 17. maj 2011

Kort & Godt: Shiny Leopard Nails

Dyreprintet går aldrig af mode - og slet ikke leopardmønsteret! Her her et negledesign til korte negle, som er super fede ;) Til dette design har jeg brugt følgende:Bronze neglelak fra Beautyuk
  • Guld neglelak fra Beautyuk
  • Sølv neglelak fra Beautyuk
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Prægeplade m57 fra Konad
Start med at lægge tre striber af bronze, guld og sølv parallelt med hinanden, på langs på neglen (se billede) Da striberne var tørre, stemplede jeg det sorte leopardmønster fra prægeplade m57 på neglen. Til sidst lakerede jeg neglene med en top coat. Så er du med på moden igen, med dette fede design, Raauff ;P

Produkter som prægeplader mm. kan købes hos Konad Denmark.

søndag den 15. maj 2011

Pink Panter Pattern

Farvestrålende negle - super enkle at lave med tre mønster trin. Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • Lyserød neglelak fra Beautyuk
  • Lilla neglelak fra Constance Carrol
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Diamond Strenght fra Sally Hansen
  • Prægeplade m24 fra Konad
  • Hvid speciallak fra Konad
Start med at lakere neglene med grundfarven lyserød. Herefter starter jeg med at stemple leopardmønstret på  fra plade m24. Herefter stemples det hvide mønster som også er fra prægeplade m24. sidst stemples det sorte mønster skråt over neglen, som også er fra plade m24. Til sidst larkeres neglene som sædvanlig med en top coat :) Start eventuelt med base coat for at undgå misfarvede negle!

Produkter som prægeplader og speciallak mm. forhandles hos Konad Denmark

fredag den 13. maj 2011

Kort & Godt: Shining stars

Neglemodel: Anna Woge. S
Et super flot design og det ser jo rigtig godt ud på korte negle! Dette design ser en del mere festligt ud, men det skyldes valget af neglelak, hvor vi her har valgt glimmer og glitter over det hele :-) fint skal det jo være! Til dette design har jeg, udover lånt neglemodel (hehe), brugt følgende produkter:
  • Sort glimmerneglelak fra The Color Workshop
  • Top coat fra The ColorWorkshop
  • Glitter Silver fra Beautyuk
  • Precision pen
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplade m32 fra Konad
Først starter vi med at lakere neglen med en sølv grundfarve. Det er ikke nødvendigt at bruge base coat, da farven er meget lys. Herefter tages en precision pen og der tegnes "hajtænder" vandret over neglen (se billede). Derefter stempes et valgt mønster på fra prægepladen, og som slut lakeres det hele med en top coat for længere holdbarhed. Sådan! Så har du et sødt design til korte negle :-)

Prægeplader, precision pen, speciallak mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

mandag den 9. maj 2011

Blue hypnosis design

Her er et flot design til halvlange negle, som kun er lavet med to mønstre! Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • Mørkeblå neglelak fra La Femme Beauty
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Lyseblå neglelak fra H&M
  • Sølv neglelak fra Beautyuk
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader s6 & m29 fra Konad
Start med at lakere neglene med den mørkeblå neglelak to gange, da lakken er meget tynd. Derefter stemples det hvide mønster på fra prægeplade s6 og de sorte blomster fra prægeplade m29. Herefter placeres en sølvprik i blomsternes midten, eventuelt med en tandstik hvis man ikke har precision pen. Til sidst lakeres neglene med en top coat, så designet bliver mere holdbart. (:

Prægeplader, speciallak mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

lørdag den 7. maj 2011

Kort & Godt: Cute blomster design

Dette er et enkelt design. Selvom det er enkelt, er det utrolig sødt og tager ingen tid at lægge! Jeg har brugt følgende:
  • Lilla neglelak fra Depend
  • Lysegrøn neglelak fra Depend
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Prægeplade m2 fra Konad
Start med at lægge to lag af grundfarven for bedst mulig resultat, da lakken kan være tynd. Stempel herefter blomsterne fra prægeplade m2 på med den sorte neglelak. Herefter placeres prikken i blomsternes midte. Eventuelt med en tandstik hvis du ikke har nogen precision pen. Til slut lakeres neglene med en top coat for længere holdbarhed.

Prægeplader, neglelak mm. kan bl.a. forhandles hos Konad Denmark.

fredag den 6. maj 2011

Spring Flowers

Her er lidt inspiration til flotte forårs negle, som er super lette at lave! Til dette design har jeg brugt følgende:
  • Hvid grundfarveneglelak fra La Femme Beauty
  • Lyserød neglelak fra Beautyuk
  • Orange neglelak fra H&M
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Lilla neglelak fra Føtex (Ukendt mærke)
  • Glimmerlak fra Føtex (Ukendt mærke)
  • Diamond Strengh fra Sally Hansen
  • Prægeplade m29 & m24 fra Konad
  • Hvid speciallak fra Konad
Start med at lægge den hvide grundlak. Eventuelt flere gange for at få et dækkende lag. Når lakken er tør, lægges den lyserøde lak skråt over ca. halvdelen af neglen og glimmerlak over den hvide del af neglen. Derefter skal der stemples. Jeg har brugt tre mønstre til dette design. Første mønster er den røde/orange blomst på negletippen (Plade m29). Andet mønster er den lidt utydelige blomst forneden på neglen (Plade nr. m29 - se billede). Det sidste sorte mønster er fra plade m24. Hvis man synes at der er for store områder på neglen uden mønster, kan man ligesom jeg male et par lilla streger :) Afslut med at lakere neglen med en top coat. Du kan varriere designet med forskellige farver, og evt. andre blomster mønstre.

Prægeplader, speciallak mm. kan forhandles hos Konad Denmark.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget