
Så er det Halloween, og dertil skal neglene selvfølgelig pyntes med dystre motiver! Her er et par halloween-negle så I kan blive inspireret! Jeg har brugt følgende:
- Gul neglelak fra Depend (nr. 22)
- Guld neglelak fra Beautyuk
- Orange neglelak fra H&M
- Rød neglelak ukendt mærke
- Sort neglelak m/glimmer fra Rosie & Roses
- Sort speciallak fra Konad
- Prægeplade nummer BM-213 og BM224
Start med at lakere den yderste halvdel af neglen med den gule farve. Herefter duppes resten på i følgende rækkefølge: Guld, orange, rød. Så males det nederste af neglen med den sorte farve med glimmer i, og huset og flagermusene stemples på. Mal evt. lys i vinduerne med en gul farve. Slut af med en top coat. God Halloween alle sammen!



















