tirsdag den 8. maj 2012

Oriental Diamonds

Nu er det efterhånden ALT for længe siden, jeg selv har kommet med et indlæg - sorry! Har simpelthen haft så travlt, men det betyder skam ikke, at jeg er holdt op med at lave negle ;-) Følgende design er jeg helt vildt med, da det næsten ikke kan blive mere glitter! Designet er en smule orientalsk og majestætisk inspireret. Til følgende design har jeg brugt:
  • Basecoat Pro White Sapphire fra Manhatten
  • Manicure strips fra The Color Workshop
  • Save Me glitter lak fra OPI
  • Blå glitter lak nr 252 fra Depend
  • Dotting tool 
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade m60 fra Konad
Læg en god basecoat på og påfør herefter den holografiske lak. Når denne er tør, lægges to manicure klistermærker på siden, så de skaber en "trekantet" form (se billede). Påfør den på lak indenfor linjerne, og når denne er tør stemples mønsteret på. Tag nu klistermærkerne af, og du har en flot ren kant! Brug en dotting tool til at lave små prikker langs kanten. Afslut med en topcoat. Sådan! Så har du negle, der ligner millioner ;-) 

Close-up for at se designet gemt i glitteret.

mandag den 10. oktober 2011

Starry Night

Forleden skulle jeg til fest med blåt tema - en god undskyldning til at skifte design! Det endte så med at blive dette blå manicure design med fade out. Glimmeret var utrolig svær at fange på billedet, men designet er super festligt! :-) Til dette har jeg brugt:
  • Lyserød base coat fra The Color Workshop
  • Holografisk glimmer fra WetnWild Shine
  • Mørkeblå neglelak fra H&M
  • Kongeblå neglelak fra Sation
  • Sponge
  • Top coat fra Konad
  • Sort speciallak fra Konad
  • Prægeplade m54 fra Konad
Start med at lægge en god base coat. Helst lyserød da det giver en pæn manicure baggrund. Spong med den kongeblå/blå på tippen. Når denne er tør, gøres dette én gang til. Nu har du grundfarven på tippen. Brug derefter den mørkeblå helt yderst på tippen, for at give en tydeligere "fade out" effekt (se billede). Brug kun glimmerlakken på det blå stykke. Stempel herefter mønsteret på som på billedet og slut af med en god top coat. Færdigt! Et festligt design på ingen tid ;-) 

Produkter som prægeplader, speciallak, sponge mm. kan købes hos Konad Denmark.

søndag den 12. juni 2011

Kort & Godt: Blue garden

Her er endnu et sødt design til korte negle :) Jeg har brugt følgende:
  • Babyblå neglelak fra Essence
  • Lyseblå neglelak fra H&M
  • Mørkeblå neglelak fra Depend
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Top Coat fra Sally Hansen
  • Prægeplade m57 fra Konad
Start med at lakere neglene med den babyblå neglelak. Neglelakken fra Essence er meget tynd, skal der ca. fire lag til før den dækker ordentligt. Men farven bliver til gengæld godt! Derefter males lidt under halvdelen af neglen skråt over med den lidt mørkere blå farve. Når dette er tørt skal der stemples. Slut af med en top coat for længere holdbarhed.

Prægeplader mm. kan købes hos Konad Denmark.

onsdag den 8. juni 2011

Once Again

Neglemodel: Heidi Elkjær

Jeg var forleden sammen med min veninde, og selvfølgelig kom hun med rene negle, så de kunne blive malet på! :-) Hun faldt over dette fede design, som Majbritt tidligere havde lavet, så nu prøvede jeg altså i en anden farveversion: En flot kongeblå fra Sation. Dette viser blot at designs nemt kan varieres med farver til den type person man nu er.
Se fremgangsmåden på designet i vores forrige indlæg her.

Prægeplader mm. kan købes hos Konad Denmark.

lørdag den 4. juni 2011

Two-colour-effect Purple & Blue

Da jeg gik igang med dette mønster, havde jeg stor glæde af at lege med farverne :-) Jeg kalder dette design for two-colour-effect, da farven ændre sig efter belysning (se billede). Til dette design har jeg brugt:
  • Kongeblå neglelak fra Sation 
  • Base coat fra The Color Workshop
  • Top coat fra The Color Workshop
  • Lilla fra The Color Workshop
  • Blå precision pen fra Ze
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Sølv speciallak effektlak fra Konad
  • Prægeplade m31 fra Konad
  • Prægeplade m14 fra Hexagonal/Bundle Monster
For at få den to-farvede effekt, skal der lakeres to farver ovenpå hinanden. Vi starter med en blå grundfarve (efter base coat'en selvfølgelig, da blå er en stærk afgivende lak;) , og derefter giver vi et tyndt lag lilla over til det akkurat dækker - men ikke for tykt! Det første mønster fra Konads prægeplade stemples på. Herefter stemples mønsteret fra Bundle Monster pladen på øverst på negletippen (se billede). Imellem de to mønster burde der være nok plads til at tegne to linjer der mødes og danner en trekant. Dette gøres med en precision pen (se billede). Herefter tegnes der guldprikker inden i "trekanten". Slut af med en top coat og sådan! Så står vi tilbage med et virkeligt fedt og unikt design. Enjoy! :-)

mandag den 9. maj 2011

Blue hypnosis design

Her er et flot design til halvlange negle, som kun er lavet med to mønstre! Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • Mørkeblå neglelak fra La Femme Beauty
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Lyseblå neglelak fra H&M
  • Sølv neglelak fra Beautyuk
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader s6 & m29 fra Konad
Start med at lakere neglene med den mørkeblå neglelak to gange, da lakken er meget tynd. Derefter stemples det hvide mønster på fra prægeplade s6 og de sorte blomster fra prægeplade m29. Herefter placeres en sølvprik i blomsternes midten, eventuelt med en tandstik hvis man ikke har precision pen. Til sidst lakeres neglene med en top coat, så designet bliver mere holdbart. (:

Prægeplader, speciallak mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

fredag den 22. april 2011

Forårsklar med stamp, sponge & frihåndslakering

Så er der endnu et frisk forårsdesign klar! Dette er resultatet af et mislykket forsøg på at lave et påskedesign, men i stedet blev dette til et sødt blomster/mønster design, og jeg er nu alligevel i den grad tilfreds :-) ! Det ser desuden total sødt og dog stadig diskret ud, når farven bliver sponget på, og så passer det jo fint til foråret. Til designet har jeg brugt følgende produkter:
  • Hvid snow white fra Sation
  • Lilla fra The Color Workshop
  • Lyseblå deep sea fra H&M
  • Blå precision pen fra Ze
  • Sponge (svamp)
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplade fra Konad
  • Diamond strenght 
Først har jeg startet ud med et enkelt hvidt lag neglelak som grundfarven eller base coat'en. Derefter har jeg sponget med lille skråt henover neglen (se billede). Den må gerne få et godt lag på, da vi skal have sat mønster på den lilla del. Den resterende hvide skrå tip bliver sponget med en lyseblå farve - de to farver behøver ikke at "mødes på midten" da vi alligevel lakerer en stribe imellem. Nu tages vores precision pen og der lakeres langs imellem de to farver, hvor enden danner en krølle og herefter en "bue" på siden  (se billede). Så stemples der et hvidt mønster fra prægepladen på den lilla del. Som finish tages en hvilken som helst top coat for at beskytte sponge og lakeringen bedre. Jeg valgte at bruge Sally Hansen Diamond Strength da den er en super top coat, der giver neglen støtte, men samtidig også glimter i solens lys. Vupti! Endnu et frisk design klar på næsten ingen tid - det er superlækkert med endnu bedre vejr på vej, så neglene rigtig kan vises frem :-)
Negle Feerne ønsker en god påske til alle!

Prægeplader, sponge svampe, precisions pen mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

tirsdag den 22. marts 2011

Blue Ocean

Efter en kort pause på studietur er jeg vendt tilbage til bloggen - og denne gang med et af mine yndlings design! Dette design synes jeg virkelig ser fedt ud og er samtidig ok let at lave - bare du har forskellige mønstrer på prægepladen. Til ovenstående billede har jeg brugt:
  • Base & Top coat fra The Color Workshop
  • Hvid neglelak fra Sation
  • Lyseblå neglelak - ukendt mærke
  • Blå precision pen fra Ze
  • Sort, hvid og blå speciallak fra Konad
  • Prægeplader m2 & m36 fra Konad
Vi starter med den sædvanlige base coat og påfører herefter den hvide grundfarve. Når dette er tørt, påføres en lyseblå neglelak hen over ca. halvdelen af negle eller mere. Når dette er gjort starter jeg altid med den hvide speciallak, derefter sorte og til sidst et blåt mønster i en passende størrelse til den overskydende hvide tip-stykke. På tommelneglen har jeg valgt at tegne noget korn-lignende mønster, da der var for meget hvidt plads. Dette kan varieres fra negl til negl. Som finish gør vi værket færdigt med en gang top coat for ekstra styrke og længere holdbarhed. Sådan, lækker negle på ingen tid! :-D

Prægeplader, precision pen, speciallak mm. kan købes hos KONAD Denmark.

mandag den 21. februar 2011

Sneak Peek ....

Velkommen til min nye blog om negle! Mit navn er Theresa, og jeg elsker negle og negledesign mm. Hvad angår kreativitet, er der ingen grænser! Derfor vil jeg i denne blog primært vise billeder af færdiglavede negle - og senere eventuelt vise fremgangsmåden. Vi er en del neglefeer, som hygger os med neglekunsten herhjemme. Derfor vil vi nu dele den med jer og lade jer blive inspireret! Abonner/subscribe og følg med i bloggen for kommende indlæg og designnyheder. Har I forslag eller lign. er i velkomne til at skrive. 

Ps. Da bloggen er ny, vil det være en stor hjælp, hvis I ville hjælpe med at dele siden videre til andre negleglade feer! På forhånd, tak!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget