torsdag den 18. august 2011

Blossom Manicure

Da jeg lige er flyttet til en anden by, har jeg har lidt travlt og har derfor ikke haft tid til at oploade noget i et stykke tid - undskyld! Men nu er jeg tilbage med et design jeg allerede har gentaget mange gange, for det er simpelthen så fedt! Både diskret "french-like" og alligevel rigtig power flower! Til dette design er der brugt:
  • Rød glimmer neglelak fra TMT
  • Lyserød base coat fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Sort speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Rhinsten fra Konad
  • Prægeplader m25, m31 & m36 fra Konad
  • Sponge/svamp
Start med en base coat. Jeg valgte en lyserød, da den giver det "falske" fransk manicure look. Herefter skal sponge/svampen tages i brug. Tag den ønskede farve på svampen og dup på kanten af neglen. Lad neglelakken være kraftig i enden og fade den ud ad neglen (se billede). Tag et lag top coat over for ekstra glans inden mønstrene stemples på. For et ekstra finish kan en rhinsten sættes på den store sommerfugl på tomlen. Slut derefter af med top coat'en. Violà! Så blev neglene flotte :-)

Prægeplader, rhinsten, sponge mm. kan købes her hos Konad Denmark.

onsdag den 8. juni 2011

Once Again

Neglemodel: Heidi Elkjær

Jeg var forleden sammen med min veninde, og selvfølgelig kom hun med rene negle, så de kunne blive malet på! :-) Hun faldt over dette fede design, som Majbritt tidligere havde lavet, så nu prøvede jeg altså i en anden farveversion: En flot kongeblå fra Sation. Dette viser blot at designs nemt kan varieres med farver til den type person man nu er.
Se fremgangsmåden på designet i vores forrige indlæg her.

Prægeplader mm. kan købes hos Konad Denmark.

onsdag den 6. april 2011

Korte negle VS. Lange negle

Der har været forespørgsel på designs til kortere negle. Her har jeg lavet et af mine designs på både korte og lange negle i forskellige farver. Hver sin længde har sin charme :) Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • French Manicure Kit fra Sally Hansen
  • Glitter Gold fra Beatyuk
  • Lilla negle lak fra ukendt mærke
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Diamond Strengh fra Sally Hansen
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader m45, m25 & m57 fra Konad

Start med at lakere neglene (undtagen ringfingeren) med grundfarven fra Sally Hansen's Manicure Kit. Herefter lakeres negletipperne med guld eller lilla. Når lakken er tør stemples det hvide "gitter" på tippen af neglen (plade m45), og herefter stemples blomsten fra plade m25. Til sidst stemples det sorte mønster på fra plade m36. Prik en sort prik i blomsternes midte (jeg brugte en tandstik) og lakér neglene med en top coat!


Ringfingeren lakeres med samme farve, som bruges til negletipperne. Herefter stemples "gitteret" på. Da det er et lille mønster, der er på plade m45, stemples der flere gange med dette mønster, før neglen er dækket. (Dette kan gøres lettere med plade m57). Herefter stemples den sorte sommerfugl på neglen (plade m25) og den lakeres også med top coat. :)

Prægeplader, speciallak mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

onsdag den 9. marts 2011

Red Goldfish

Efter et stykke tid uden indlæg er jeg vendt tilbage (med stærkere negle end nogensinde, haha)! Jeg beklager den lidt inaktive uge, da jeg har haft travlt  med min egen 18års. Og selvfølgelig fik jeg også her ros for mine negle :-) Men her er et nyt design klar til her:

Dette design minder mig enten om de kinesiske lanterner eller en guldfisk. Det er meget enkelt at lave, men den røde farve er så stærk, at det ikke er et design, jeg ofte laver. Til designet har jeg kun brugt følgende produkter:
  • Rød neglelak fra The Color Workshop
  • Top & Base coat fra The Color Workshop
  • Mørkerød farve fra Jade
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Prægeplade m25 fra Konad
Som sædvanlig starter vi med base coat'en og herefter påføres den røde grundfarve. Derefter stemples et vilkårlig mønster fra prægepladen på og pyntes herefter med nogle guldstriber. Dette design minder meget med de guldstriber lidt om Bronze Beauty eller Dragon Design, der viser, at de skrå striber kan give et ekstra spil i designet og få det til at se ud af mere, selvom det er superenkelt! Så er der dømt flotte negle! ;-)

Produkter som prægeplader, precision pen mm. kan bl.a. forhandles hos Konad

onsdag den 2. marts 2011

Silver Glow

Dette var mine nytårsnegle, men de er generelt rigtig fede til alt! Det var virkelig svært at fange glimmeret mv. på billedet da det virkelig er et "sparklende" par negle. Super fed til fest og mega nemt og hurtigt at lave! Jeg har brugt følgende:
  • Glitter Silver fra Beautyuk
  • Glimmer fra wetnwild
  • Base og Top coat fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplade m25 fra Konad
Der skal et godt lag på med sølv, før det rigtig kan ses som en grundfarve. Tag en vilkårlig gennemsigtig top coat, og dyp den ned i glimmeret. Herefter påfør neglelakken på skrå på tippen, indtil der er kommet et godt lag på. Derefter stemples et hvidt mønster på midten af neglen, og top coat'en males på. Vupti! Så har du fået et par glimrende festnegle! ;-)

Produkter fra Konad Denmark kan forhandles her.

mandag den 28. februar 2011

Black & Silver forrest

Det var ved et uheld, at dette design kom til at se ud, som det gør. Jeg husker ikke helt, hvad der gik galt, men lavede derfor nogle streger, og alt i alt endte det faktisk med at se rigtig fedt ud! Jeg har brugt følgende produkter til designet:
  • Base og Top coat fra The Color Workshop
  • Glitter Silver fra beautyuk
  • Metal Black fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader m36 & m25 fra Konad
  • Hvid precision pen fra Jordana Pop Art
  • Sort precision pen fra Jordana Pop Art
 Dette design bliver lidt sværere for mig at forklare end tidligere, men jeg vil gøre mit bedste. Først startede jeg selv med en base coat og derefter sølv som vores grundfarve. Herefter malede jeg et "skrå" lag metal sort over grundfarven. Derefter stemplede jeg først et hvidt mønster på den metal sorte del og derefter et andet på det sølv. Der vil herefter være meget plads tilbage, og her tegnede jeg tre streger med den sorte og hvide precision pen. Og som afslutning inden vores top coat, tegnede jeg tre prikker (kan ses på billedet ved tommelfinger neglen). Voilà! Så har vi fået et fedt design, der passer til alt! Grunden til navnet, er fordi min ven pointerede, at det lignede en skov. Jeg ved ikke helt hvordan, men brug fantasien! ;-)

Produkter, som har brugt fra KONAD Denmark, kan købes her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget