torsdag den 2. februar 2012

Happy Chinese New Year!

Bedre sent end aldrig: Happy Chinese New Year! Så er det kinesiske nytår skudt igang og varer indtil den 9. februar 2012. I år står det i dragens tegn, hvilket står for magt og leder potentiale. Hurra for alle jer, født i dragens år :-) Selv venter jeg på Hanen/kyllingens år i 2017. Med dette kinesisk-inspirerede design, er vi klar til at hylde begivenheden. Til dette design er der brugt følgende:
  • Rød glimmer lak fra TMT
  • Base coat fra The Color Workshop
  • Sponge (svamp)
  • Sort precision pen fra Jordana Pop Art
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Sort speciallak fra Konad
  • Rød speciallak fra Konad
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Guld speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplade m60 fra Konad
  • Prægeplade BM-208, BM-221, BM-225, BM-203 & BM-206 fra Bundle Monster
Start med en god base coat, for at den røde farve ikke trænger igennem din negle (så får den den der gullige farve). Brug derefter den røde lak og sponge den på neglen, så den får et fade out effekt (se billede). Laker et lag top coat over inden stampingen. Stamp alle mønstrene på (se billede for placering). Hvis du ikke har Konads m60, kan en dotting tool bruges. Slut af med en god lag top coat. Glædelig kinesisk nytår til alle! :-)

Prægeplader, precision pen/nail art pen kan bl.a. købes hos Konad Denmark

fredag den 20. januar 2012

Golden Daimond Rush

Jeg tænkte, at det må være på tide at have noget bryllup/konfirmations negle med i bloggen til inspiration til andre. Dette design er total blikfang pga. sin 3D udseende med de forskellige sten. Og så er det super enkelt at skifte farven, ganske enkelt grundfarven og rhinstenene og så har du et nyt flot look! Til designet skal har jeg brugt følgende:
  • Hvid perlemor fra Beautyuk
  • Guld glimmer
  • Fan brush
  • Hvide perler
  • Rhinsten pincet eller akrylpen fra Konad
  • Gennemsigtige og orange rhinsten fra Konad rhinstensæt
  • Top coat fra Konad
Start med at gøre perlemor grundfarven klar. I det 2. eller 3. lag skal du bruge din fan brush til at dryste glimmeret på i "fade out" effekt (se billede) inden overfladen af neglelakken tørrer. Læg herefter en top coat og sæt random forskellige sten på med en rhinsten pincet eller akrylpen. Slut igen af med en god top coat. Voilà! Et styk fest design færdig ;-) 

Rhinstensæt, akrylpen mm. kan købes hos Konad Denmark

torsdag den 1. december 2011

December: Sparkling Golden Star

Et sødt design til juletiden. Perfekt til julefrokosten eller bare en god stemning her i december :-) Til følgende design er der brugt:
  • Guld neglelak fra Tiger
  • Guld glimmer lak fra EyesLipsFace
  • Base coat fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Guld speciallak fra Konad
  • Top coat fra Konad
  • Prægeplader m67 og AT01 eller m14 fra Konad
Start med en god base coat, da den guld neglelakken efterlader neglene gullige. Påfør nu det første lag af grundfarven. Herefter skal guld glimmer på - vær gerne gavmild med denne, jo mere glimmer jo bedre! Så skal de første gule stjerner fra AT01 eller m14 stemples på og til sidst den hvide store stjerne fra prægepladen m67. Slut af med en god top coat, så glansen bliver ekstra tydelig. Voilà! Et par hyggelige julenegle i den rigtige stemning! :-) Glædelig 1. december.

lørdag den 15. oktober 2011

Konad lips sticker & minx

Konad Denmark får snart udvidet deres sortiment med stickers til læberne og minx til neglene. Jeg prøvede disse, og resultatet blev, som I kan se på billedet, rigtig godt! Læberne i leopard design er super sexede og neglene machter helt perfekt. Dette design, som kun er ét af de mange kommende, passer til den helt store aften i byen! Så hvis det skal være gennemført, er lips stickers og minx helt klart sagen - og så tager det næsten ingen tid! Jeg vil nu guide jer igennem step by step til hvordan I selv kan få dette hotte design:

Minx:
  1. Inden man starter at lægge minx på neglene, er det en god idé at buffe neglene, så overfladen bliver jævn og fri for evt. fedtstoffer. Skub neglebåndene ned.
  2. Find den størrelse der passer neglen bedst og klip evt. til.
  3. Sæt den runde ende af minx'en mod neglebåndene og brug en neglebåndsskubber til at glatte resten ud.
  4. Klip det overskydende stykke af og buk resten ned over neglen. Fil nu det resterende væk.
Minx til neglene er super smarte til "den hurtige" løsning, og så holder glansen fuldstændig helt uden neglelak! Det er også enkelt at fjerne disse efter: Vask hænderne i varmt vand og lidt sæbe og pil det nu forsigtigt af.

Lips stickers:
  1. Putte vaseline på læberne for at "forberede" dem. Det virker bedst med bløde plejede læber. Efter 5-10 min. tørres læberne for at blive fri for fedtstoffer. 
  2. Klip læbe klistermærkerne ud efter skabelonen. Klip herefter overlæben til, så den passer til din form. Klip ikke i skabelonens egen øverste kant til overlæben. 
  3. Fjern beskyttelsesfilmen og sæt indersiden af mønsteret mod dine læber. Dup vand på i ca. 1 min til det bliver helt fugtigt. Fjern forsigtig resten af skabelonen og mønsteret bliver siddende.
  4. Klip skabelonen til underlæben til, så den passer dine egne. Klip ikke i skabelonens egen nederste del til underlæben. Gør det samme som trin 3.
Gå ikke i panik hvis du klipper forkert! Klip et lille stykke af det overskydende mønster til at lappe på det manglende sted, så resultatet bliver helt perfekt. Holder op til 8 timer, bare husk at fugte dem med vand og undgå olierede læbepromader. For at fjerne disse bruges babyolie/olie eller makeup fjerner. Dup læberne våde og efter et stykke tid bliver de lette at "nulle" af.

Fås snart hos Konad Denmark i mange forskellige designs, så hold øje med netshoppen! ;-) 

søndag den 28. august 2011

Golden Flower

Så gik jeg igang med noget frihåndslakering igen :-) og det er faktisk et utrolig let design og er samtidig super festligt! Til dette har jeg brugt følgende produkter:
  • Pink neglelak fra The Color Workshop
  • Hvid fra The Color Workshop
  • Lyserød basecoat fra The Color Workshop
  • Top coat fra The Color Workshop
  • Guld two-way pen & brush fra Nail Star
  • Guld fra Tiger
  • Dotting tool
  • Nail art pensel
Vi starter af med en base coat. Jeg valgte en tydelig lyserød og gav den 2 lag. Det er en sart lyserød og ligner ens "naturlige" negl. For at forklare hvordan blomsten er lavet med penslen, har jeg lavet et billede med tre trin:
  1. Start med 5 prikker med den valgte farve som blomsterbladene. Dryp derefter en hvid i midten som ovenstående.
  2. Tag pensel og "træk" det hvide ud i hver prik (se billede)
  3. Slut af med at trække "hjørnerne" ind mod midten (se pil), for at skille blomsterbladene ad.
Tegn derefter guld streger random fra blomstens mellemrum og tegn en prik i midten af blomsten. Derefter tages dotting tool'et i brug og lav en "kæde" af prikker. Slut af med en top coat. Voilà! Så er et festligt design klar på ingen tid ;-)

lørdag den 18. juni 2011

Kort & Godt: Tiger Design

Her er endnu et design med dyreprint til korte negle. Jep zebra-mønsteret kan også bruges til at lave tigernegle! Jeg har brugt følgende:
  • Orange neglelak fra Depend (nr. 11)
  • Hvid neglelak fra La Femme Beauty
  • Guld neglelak fra Beautyuk
  • Sort speciallak fra Konad
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Prægeplade m57 fra Konad
Start med at lægge to lag af den orange grundfarve, for at få et dækkende lag. Derefter lægges hvide striber i den ene side med en tynd pensel (eller en tandstik), og ligeledes guld striber i den anden side. Herefter stemples det sorte mønster, og en top coat lægges.

Speciallak og prægeplader mm. kan købes hos Konad Denmark.

lørdag den 4. juni 2011

Two-colour-effect Purple & Blue

Da jeg gik igang med dette mønster, havde jeg stor glæde af at lege med farverne :-) Jeg kalder dette design for two-colour-effect, da farven ændre sig efter belysning (se billede). Til dette design har jeg brugt:
  • Kongeblå neglelak fra Sation 
  • Base coat fra The Color Workshop
  • Top coat fra The Color Workshop
  • Lilla fra The Color Workshop
  • Blå precision pen fra Ze
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Sølv speciallak effektlak fra Konad
  • Prægeplade m31 fra Konad
  • Prægeplade m14 fra Hexagonal/Bundle Monster
For at få den to-farvede effekt, skal der lakeres to farver ovenpå hinanden. Vi starter med en blå grundfarve (efter base coat'en selvfølgelig, da blå er en stærk afgivende lak;) , og derefter giver vi et tyndt lag lilla over til det akkurat dækker - men ikke for tykt! Det første mønster fra Konads prægeplade stemples på. Herefter stemples mønsteret fra Bundle Monster pladen på øverst på negletippen (se billede). Imellem de to mønster burde der være nok plads til at tegne to linjer der mødes og danner en trekant. Dette gøres med en precision pen (se billede). Herefter tegnes der guldprikker inden i "trekanten". Slut af med en top coat og sådan! Så står vi tilbage med et virkeligt fedt og unikt design. Enjoy! :-)

tirsdag den 17. maj 2011

Kort & Godt: Shiny Leopard Nails

Dyreprintet går aldrig af mode - og slet ikke leopardmønsteret! Her her et negledesign til korte negle, som er super fede ;) Til dette design har jeg brugt følgende:Bronze neglelak fra Beautyuk
  • Guld neglelak fra Beautyuk
  • Sølv neglelak fra Beautyuk
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Top coat fra Sally Hansen
  • Prægeplade m57 fra Konad
Start med at lægge tre striber af bronze, guld og sølv parallelt med hinanden, på langs på neglen (se billede) Da striberne var tørre, stemplede jeg det sorte leopardmønster fra prægeplade m57 på neglen. Til sidst lakerede jeg neglene med en top coat. Så er du med på moden igen, med dette fede design, Raauff ;P

Produkter som prægeplader mm. kan købes hos Konad Denmark.

onsdag den 6. april 2011

Korte negle VS. Lange negle

Der har været forespørgsel på designs til kortere negle. Her har jeg lavet et af mine designs på både korte og lange negle i forskellige farver. Hver sin længde har sin charme :) Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • French Manicure Kit fra Sally Hansen
  • Glitter Gold fra Beatyuk
  • Lilla negle lak fra ukendt mærke
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Diamond Strengh fra Sally Hansen
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader m45, m25 & m57 fra Konad

Start med at lakere neglene (undtagen ringfingeren) med grundfarven fra Sally Hansen's Manicure Kit. Herefter lakeres negletipperne med guld eller lilla. Når lakken er tør stemples det hvide "gitter" på tippen af neglen (plade m45), og herefter stemples blomsten fra plade m25. Til sidst stemples det sorte mønster på fra plade m36. Prik en sort prik i blomsternes midte (jeg brugte en tandstik) og lakér neglene med en top coat!


Ringfingeren lakeres med samme farve, som bruges til negletipperne. Herefter stemples "gitteret" på. Da det er et lille mønster, der er på plade m45, stemples der flere gange med dette mønster, før neglen er dækket. (Dette kan gøres lettere med plade m57). Herefter stemples den sorte sommerfugl på neglen (plade m25) og den lakeres også med top coat. :)

Prægeplader, speciallak mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

tirsdag den 29. marts 2011

Flower string - Frihåndslakering

Disse negle kræver måske en smule fingerfærdighed, men så snart du har det i systemet, er det ganske enkelt. Jeg elsker virkelig dette design, men måske også fordi det er lidt mere tidskrævende end normalt :-) Til dette design har jeg brugt følgende produkter:
  • Top & Base Coat fra The Color Workshop
  • Hvid neglelak fra Sation
  • Lyserød neglelak fra OPI
  • Lyserød precision pen glimmer fra Jordana Pop Art
  • Sort og hvid precision pen fra Jordana Pop Art
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
Denne gang er det vigtigt at starte med base coat fordi der er meget "bar" negl. Derefter tegner vi fransk manicure. Hvis du ikke kan tegne dette med fri hånd, kan du bruge marvela-negle-stickers, som er buede klistermærker. Når dette er gjort, er den nemmeste måde at skitse det op i punkter med de små trin:

1. Start med tre lyserøde bredde streger i hjørnet af neglen.
2. Tegn rundt om de tre streger og skitsér blomsterbladet.
3. Træk derefter de sorte streger op i en buet form langs neglen (se billede).
4. Prik færdig med guld, sort langs stregerne og hvid i midten af blomsten.
5. Slut eventuel af med at male glimmerfarve ovenpå blomster og top coat for længere holdbarhed og glans.

Voilà! Så har vi lavet vores helt egen frihåndslakering! :-) Precision pen mm. kan bl.a. forhandles hos Konad Denmark.

onsdag den 9. marts 2011

Red Goldfish

Efter et stykke tid uden indlæg er jeg vendt tilbage (med stærkere negle end nogensinde, haha)! Jeg beklager den lidt inaktive uge, da jeg har haft travlt  med min egen 18års. Og selvfølgelig fik jeg også her ros for mine negle :-) Men her er et nyt design klar til her:

Dette design minder mig enten om de kinesiske lanterner eller en guldfisk. Det er meget enkelt at lave, men den røde farve er så stærk, at det ikke er et design, jeg ofte laver. Til designet har jeg kun brugt følgende produkter:
  • Rød neglelak fra The Color Workshop
  • Top & Base coat fra The Color Workshop
  • Mørkerød farve fra Jade
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Prægeplade m25 fra Konad
Som sædvanlig starter vi med base coat'en og herefter påføres den røde grundfarve. Derefter stemples et vilkårlig mønster fra prægepladen på og pyntes herefter med nogle guldstriber. Dette design minder meget med de guldstriber lidt om Bronze Beauty eller Dragon Design, der viser, at de skrå striber kan give et ekstra spil i designet og få det til at se ud af mere, selvom det er superenkelt! Så er der dømt flotte negle! ;-)

Produkter som prægeplader, precision pen mm. kan bl.a. forhandles hos Konad

lørdag den 26. februar 2011

Dragon Design

Mht. til negle kan jeg godt lide selv at være lidt feminin. Derfor kan jeg godt lide lyserøde farver og glimmer mm. Ovenstående er et rigtig flot design, som skinner utrolig meget. Det har været lidt svært at fange den rigtig farve på billedet, for i virkeligheden ser de meget mere glimrende ud! Dette design minder mig lidt om drager, selvom jeg mønsteret egentlig forestille to sommerfugle, men det generelt farverne, der gør det hele mere spændende. Til dette design har jeg brugt følgende produkter:
  • Base Coat fra The Color Workshop
  • Pink Sparked fra wetnwild Wild Shine
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Mørkerød fra Jade
  • Prægeplade m32 fra Konad
Først har jeg startet med base coat'en. Den pinke glimmer neglelak, har jeg malet på et par gange, for at fremhæve farven. Herefter har jeg stemplet et mønster på fra prægepladen, og som finish malede jeg guld striber henover hele neglen. Neglene bliver super strålende med alt det glimmer, og er virkelig flotte til fest!

Lignende ovenstående produkter, farver og prægeplader mm. kan bl.a. forhandles hos KONAD Denmark.

tirsdag den 22. februar 2011

Bronze Beauty

Endelig fik jeg tid til at skrive endnu et indlæg. Dette er et design jeg elsker! Bronze neglelak er neutral og kan derfor matches med alle farver mht. udsmykningen og tøjet! Designet er meget enkelt og derfor super nemt at lave på ingen tid! Skal det være endnu mere simpelt, kan guldstriberne undværes - det er smag og behag. Til ovenstående design har jeg brugt følgende:
  • Grundfarve bronze neglelak fra NYX
  • Base & Top Coat fra The Color Workshop
  • Precision Pen i guld fra Jordana Pop Art
  • Hvid speciallak fra KONAD
  • Stamps og prægeplade m32 fra KONAD
Turtorial: Start med en hvilken som helst base coat, gennemsigtig eller matchende grundfarven. Dette giver mere hold i neglelakken, og efterfølgende lag ovenpå ses bedre. Herefter skal grundfarven på. Ofte ses glimmerneglelak ikke så tydeligt, da de er meget tynde og med mindre farvepigmenter. Base coat'en er med til at fremhæve denne, men tilføj gerne flere lag. Når lakken er tør, stemples det hvide KONAD mønster på. Som et sidste finish kan man evt. tegne guldstriber over, for at give neglen et mere fint men samtidig spændende udtryk. Husk at male top coat på, da det styrker neglen og holder designet længere. Voilà! Og du har fået smukke negle på ingen tid :-)

Neglelakker, precision pen, prægeplader mm. kan bl.a. forhandles hos KONAD Denmark.

mandag den 21. februar 2011

Sneak Peek ....

Velkommen til min nye blog om negle! Mit navn er Theresa, og jeg elsker negle og negledesign mm. Hvad angår kreativitet, er der ingen grænser! Derfor vil jeg i denne blog primært vise billeder af færdiglavede negle - og senere eventuelt vise fremgangsmåden. Vi er en del neglefeer, som hygger os med neglekunsten herhjemme. Derfor vil vi nu dele den med jer og lade jer blive inspireret! Abonner/subscribe og følg med i bloggen for kommende indlæg og designnyheder. Har I forslag eller lign. er i velkomne til at skrive. 

Ps. Da bloggen er ny, vil det være en stor hjælp, hvis I ville hjælpe med at dele siden videre til andre negleglade feer! På forhånd, tak!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget