søndag den 26. juni 2011

Royal Princess design

Dette design lavede jeg egentligt ret spontant forleden, da jeg fik en ny lyserød lak, der skulle prøves af. Men designet blev simpelthen  sødt, måske en tand for sød for mig ;-) men her er hvad jeg har brugt:
  • Lyserød base coat fra The Color Workshop
  • Pearl Pink fra EyesLipsFace
  • Sort precision pen fra Jordana Pop Art
  • Sølv fra Tiger
  • Nail Art Pensel
  • Sort speciallak fra Konad
  • Prægeplade m57 fra Konad
  • Top coat fra Konad
Til dette design er det en god idé at bruge en lyserød base coat, da neglelakken fra EyesLipsFace er ret tynd. Der skal et par lag til, men til gengæld er farven flot med et flot skær. Herefter tegnes en sort linie langs neglen helst op til spidsen af tippen (se billede). Der tegnes en sølv linie øverst, der følger den sorte. Der prikkes også en sølvplet på det sorte stykke ved tippen (se tommelfinger). Så stemples mønsteret meget tæt langs den sorte linie, og der sluttes af med en top coat. Vupti! Så fik man et sæt søde negle ;-)

En lille shout-out!: Konads top coat anbefales til brug af mønster med speciallak mm. da lakken er hurtigtørrende og derfor ikke "tværer" mønsteret ud. Prøv den! :-)

Prægeplader, top coat mm. kan forhandles her hos Konad Denmark.

onsdag den 2. marts 2011

Silver Glow

Dette var mine nytårsnegle, men de er generelt rigtig fede til alt! Det var virkelig svært at fange glimmeret mv. på billedet da det virkelig er et "sparklende" par negle. Super fed til fest og mega nemt og hurtigt at lave! Jeg har brugt følgende:
  • Glitter Silver fra Beautyuk
  • Glimmer fra wetnwild
  • Base og Top coat fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplade m25 fra Konad
Der skal et godt lag på med sølv, før det rigtig kan ses som en grundfarve. Tag en vilkårlig gennemsigtig top coat, og dyp den ned i glimmeret. Herefter påfør neglelakken på skrå på tippen, indtil der er kommet et godt lag på. Derefter stemples et hvidt mønster på midten af neglen, og top coat'en males på. Vupti! Så har du fået et par glimrende festnegle! ;-)

Produkter fra Konad Denmark kan forhandles her.

mandag den 28. februar 2011

Black & Silver forrest

Det var ved et uheld, at dette design kom til at se ud, som det gør. Jeg husker ikke helt, hvad der gik galt, men lavede derfor nogle streger, og alt i alt endte det faktisk med at se rigtig fedt ud! Jeg har brugt følgende produkter til designet:
  • Base og Top coat fra The Color Workshop
  • Glitter Silver fra beautyuk
  • Metal Black fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader m36 & m25 fra Konad
  • Hvid precision pen fra Jordana Pop Art
  • Sort precision pen fra Jordana Pop Art
 Dette design bliver lidt sværere for mig at forklare end tidligere, men jeg vil gøre mit bedste. Først startede jeg selv med en base coat og derefter sølv som vores grundfarve. Herefter malede jeg et "skrå" lag metal sort over grundfarven. Derefter stemplede jeg først et hvidt mønster på den metal sorte del og derefter et andet på det sølv. Der vil herefter være meget plads tilbage, og her tegnede jeg tre streger med den sorte og hvide precision pen. Og som afslutning inden vores top coat, tegnede jeg tre prikker (kan ses på billedet ved tommelfinger neglen). Voilà! Så har vi fået et fedt design, der passer til alt! Grunden til navnet, er fordi min ven pointerede, at det lignede en skov. Jeg ved ikke helt hvordan, men brug fantasien! ;-)

Produkter, som har brugt fra KONAD Denmark, kan købes her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget