tirsdag den 29. marts 2011

Flower string - Frihåndslakering

Disse negle kræver måske en smule fingerfærdighed, men så snart du har det i systemet, er det ganske enkelt. Jeg elsker virkelig dette design, men måske også fordi det er lidt mere tidskrævende end normalt :-) Til dette design har jeg brugt følgende produkter:
  • Top & Base Coat fra The Color Workshop
  • Hvid neglelak fra Sation
  • Lyserød neglelak fra OPI
  • Lyserød precision pen glimmer fra Jordana Pop Art
  • Sort og hvid precision pen fra Jordana Pop Art
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
Denne gang er det vigtigt at starte med base coat fordi der er meget "bar" negl. Derefter tegner vi fransk manicure. Hvis du ikke kan tegne dette med fri hånd, kan du bruge marvela-negle-stickers, som er buede klistermærker. Når dette er gjort, er den nemmeste måde at skitse det op i punkter med de små trin:

1. Start med tre lyserøde bredde streger i hjørnet af neglen.
2. Tegn rundt om de tre streger og skitsér blomsterbladet.
3. Træk derefter de sorte streger op i en buet form langs neglen (se billede).
4. Prik færdig med guld, sort langs stregerne og hvid i midten af blomsten.
5. Slut eventuel af med at male glimmerfarve ovenpå blomster og top coat for længere holdbarhed og glans.

Voilà! Så har vi lavet vores helt egen frihåndslakering! :-) Precision pen mm. kan bl.a. forhandles hos Konad Denmark.

fredag den 25. marts 2011

God marts måned for Negle Feen!

Marts måned har været utrolig gavmild med alle de nye produkter, jeg har fået, som jeg glæder mig at afprøve og bruge - Især de fine Rhinsten fra Konad, da det ikke er noget jeg har prøvet før. Udover det har jeg fået mange nye flotte prægeplader, så mon ikke der er plads til endnu flere skønne design på bloggen nu! Glæder mig til at være kreativ og dele det med jer! Følg med på bloggen for nye kommende designs :-)

Prægeplader, rhinsten, stempel mm. kan forhandles hos Konad Denmark.

torsdag den 24. marts 2011

French Manicure - udvidet

Mit navn er Majbritt, og jeg er ligesom Theresa VILD med negle! :D Så jeg vil her på siden vise et par af mine designs - både på medium lange negle og korte negle (:
Jeg synes at en normal fransk manicure kan blive lidt for kedelig, så jeg har udvidet den lidt. Til disse negle har jeg brugt følgende:
  • French Manicure Kit fra Sally Hansen
  • Diamond Strenght fra Sally Hansen
  • Glitter Silver fra Beautyuk
  • Sort neglelak fra Tiger
  • Pensel fra Søstrene Grene
  • Prægeplade m29 fra KONAD
Start med at lægge en ganske normal fransk manicure. Herefter lægges sølv neglelak, som set på overstående billede. Hertil har jeg brugt en tynd pensel fra Søsterne Grene, som jeg dyppede i sølvlakken, og malede med stille hånd på neglen. Her kunne en precision pen også bruges. Når lakken er tør stemples den sorte blomst på fra KONAD's prægeplade m29. Efter mønsteret er på tilføjes 3-4 sorte prikker "langs" den sølv neglelak. Til sidst lakeres de færdigdekorerede negle selvfølgelig med en top coat! Jeg vil anbefale Sally Hansens Diamond Strengh, da den styrker neglen mere end normale top coats, og mindsker risikoen for at neglen flækker :) .

tirsdag den 22. marts 2011

Blue Ocean

Efter en kort pause på studietur er jeg vendt tilbage til bloggen - og denne gang med et af mine yndlings design! Dette design synes jeg virkelig ser fedt ud og er samtidig ok let at lave - bare du har forskellige mønstrer på prægepladen. Til ovenstående billede har jeg brugt:
  • Base & Top coat fra The Color Workshop
  • Hvid neglelak fra Sation
  • Lyseblå neglelak - ukendt mærke
  • Blå precision pen fra Ze
  • Sort, hvid og blå speciallak fra Konad
  • Prægeplader m2 & m36 fra Konad
Vi starter med den sædvanlige base coat og påfører herefter den hvide grundfarve. Når dette er tørt, påføres en lyseblå neglelak hen over ca. halvdelen af negle eller mere. Når dette er gjort starter jeg altid med den hvide speciallak, derefter sorte og til sidst et blåt mønster i en passende størrelse til den overskydende hvide tip-stykke. På tommelneglen har jeg valgt at tegne noget korn-lignende mønster, da der var for meget hvidt plads. Dette kan varieres fra negl til negl. Som finish gør vi værket færdigt med en gang top coat for ekstra styrke og længere holdbarhed. Sådan, lækker negle på ingen tid! :-D

Prægeplader, precision pen, speciallak mm. kan købes hos KONAD Denmark.

onsdag den 9. marts 2011

Red Goldfish

Efter et stykke tid uden indlæg er jeg vendt tilbage (med stærkere negle end nogensinde, haha)! Jeg beklager den lidt inaktive uge, da jeg har haft travlt  med min egen 18års. Og selvfølgelig fik jeg også her ros for mine negle :-) Men her er et nyt design klar til her:

Dette design minder mig enten om de kinesiske lanterner eller en guldfisk. Det er meget enkelt at lave, men den røde farve er så stærk, at det ikke er et design, jeg ofte laver. Til designet har jeg kun brugt følgende produkter:
  • Rød neglelak fra The Color Workshop
  • Top & Base coat fra The Color Workshop
  • Mørkerød farve fra Jade
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Prægeplade m25 fra Konad
Som sædvanlig starter vi med base coat'en og herefter påføres den røde grundfarve. Derefter stemples et vilkårlig mønster fra prægepladen på og pyntes herefter med nogle guldstriber. Dette design minder meget med de guldstriber lidt om Bronze Beauty eller Dragon Design, der viser, at de skrå striber kan give et ekstra spil i designet og få det til at se ud af mere, selvom det er superenkelt! Så er der dømt flotte negle! ;-)

Produkter som prægeplader, precision pen mm. kan bl.a. forhandles hos Konad

onsdag den 2. marts 2011

Silver Glow

Dette var mine nytårsnegle, men de er generelt rigtig fede til alt! Det var virkelig svært at fange glimmeret mv. på billedet da det virkelig er et "sparklende" par negle. Super fed til fest og mega nemt og hurtigt at lave! Jeg har brugt følgende:
  • Glitter Silver fra Beautyuk
  • Glimmer fra wetnwild
  • Base og Top coat fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplade m25 fra Konad
Der skal et godt lag på med sølv, før det rigtig kan ses som en grundfarve. Tag en vilkårlig gennemsigtig top coat, og dyp den ned i glimmeret. Herefter påfør neglelakken på skrå på tippen, indtil der er kommet et godt lag på. Derefter stemples et hvidt mønster på midten af neglen, og top coat'en males på. Vupti! Så har du fået et par glimrende festnegle! ;-)

Produkter fra Konad Denmark kan forhandles her.

mandag den 28. februar 2011

Black & Silver forrest

Det var ved et uheld, at dette design kom til at se ud, som det gør. Jeg husker ikke helt, hvad der gik galt, men lavede derfor nogle streger, og alt i alt endte det faktisk med at se rigtig fedt ud! Jeg har brugt følgende produkter til designet:
  • Base og Top coat fra The Color Workshop
  • Glitter Silver fra beautyuk
  • Metal Black fra The Color Workshop
  • Hvid speciallak fra Konad
  • Prægeplader m36 & m25 fra Konad
  • Hvid precision pen fra Jordana Pop Art
  • Sort precision pen fra Jordana Pop Art
 Dette design bliver lidt sværere for mig at forklare end tidligere, men jeg vil gøre mit bedste. Først startede jeg selv med en base coat og derefter sølv som vores grundfarve. Herefter malede jeg et "skrå" lag metal sort over grundfarven. Derefter stemplede jeg først et hvidt mønster på den metal sorte del og derefter et andet på det sølv. Der vil herefter være meget plads tilbage, og her tegnede jeg tre streger med den sorte og hvide precision pen. Og som afslutning inden vores top coat, tegnede jeg tre prikker (kan ses på billedet ved tommelfinger neglen). Voilà! Så har vi fået et fedt design, der passer til alt! Grunden til navnet, er fordi min ven pointerede, at det lignede en skov. Jeg ved ikke helt hvordan, men brug fantasien! ;-)

Produkter, som har brugt fra KONAD Denmark, kan købes her.

lørdag den 26. februar 2011

Dragon Design

Mht. til negle kan jeg godt lide selv at være lidt feminin. Derfor kan jeg godt lide lyserøde farver og glimmer mm. Ovenstående er et rigtig flot design, som skinner utrolig meget. Det har været lidt svært at fange den rigtig farve på billedet, for i virkeligheden ser de meget mere glimrende ud! Dette design minder mig lidt om drager, selvom jeg mønsteret egentlig forestille to sommerfugle, men det generelt farverne, der gør det hele mere spændende. Til dette design har jeg brugt følgende produkter:
  • Base Coat fra The Color Workshop
  • Pink Sparked fra wetnwild Wild Shine
  • Guld precision pen fra Jordana Pop Art
  • Mørkerød fra Jade
  • Prægeplade m32 fra Konad
Først har jeg startet med base coat'en. Den pinke glimmer neglelak, har jeg malet på et par gange, for at fremhæve farven. Herefter har jeg stemplet et mønster på fra prægepladen, og som finish malede jeg guld striber henover hele neglen. Neglene bliver super strålende med alt det glimmer, og er virkelig flotte til fest!

Lignende ovenstående produkter, farver og prægeplader mm. kan bl.a. forhandles hos KONAD Denmark.

torsdag den 24. februar 2011

RAAAUUW!

Leopardmønstre og generelt dyremønstre er hot for tiden! Derfor er dette design supercute men samtidig meget moderne. Dette design tager ingen tid at lave og kræver meget lidt fingerfærdighed, så det er bare om at komme igang! Disse farver har alle piger højst sandsynligt liggende, og er derfor et let alternativ til flotte negle. Jeg har i brugt følgende produkter og farver:
  • Snow White neglelak fra Sation
  • Lilac neglelak fra Beautyuk
  • Pink glimmer Precision Pen fra Jordana Pop Art
  • Black Precision Pen fra Jordana Pop Art
  • Base & Top Coat fra The Color Workshop
Man starter som altid ganske enkelt med en gennemsigtig base coat. Herefter har jeg brugt Lilac som grundfarve, som minder om en mellemting mellem lyserød og biegefarve. Derefter har jeg brugt en hvid neglelak på tippen. Hvis man har svært ved at bruge en normal børste til de hvide tipper, kan man eksempelvis købe WetnWild Manicure White neglelakken, der kommer med en skrå børste specielt til direkte påføring à la fransk manicure. Når det så er tørret, males random lyserøde pletter på neglene. Herefter tegnes de rundt om med en sort pensel, så det ligner leopardmønstre. Det gør ikke noget, at de ikke ser ens ud, da leopardmønstre jo generelt er forskellige i udseendet. Tegn derefter små striber hen over den hvide negletip. Slut af med top coat'en for længere holdende design og mindre slid.
Raauw! Så er dyret i dig vækket med disse supercute negle ;-)

onsdag den 23. februar 2011

Fif, tips, tricks & idéer

Så er jeg her igen med små trick til hvordan du plejer dine egne negle så de bliver pæne og naturlige. I min blog finder I kun indlæg og billeder der er mine og andres egne naturlige negle og ingen falske! Jeg vil derfor prøve at komme med idéer til, hvordan I selv kan passe på jeres negle m.m.

Har du tynde negle, kan neglelak altid styrke dem lidt ekstra, men det er vigtigt, at du husker at lade neglen "ånde" og pleje neglebåndene. Fjern derfor regelmæssigt gammelt neglelak. Knækker neglen eller flækker kanten uden neglelak, kender jeg følgende tip:
  • Hvis din negl er betydelig svagere uden neglelak, kan du male gennemsigtig på tippen af neglen. Derved forhindrer det negle i at flække lettere, samtidig med at neglen stadig får luft og neglebåndene er fri. 
  • Hvis din negl flækker et stykke af, så lad være med at klippe den. Fil i stedet neglen ned. Af egne erfaringer gør dette neglen stærkere for hver gang.
  • Jeg har hørt at indtagning af kalk, skulle forstærke neglene. Om dette er sandt eller ej ved jeg ikke, men det er da altid værd at prøve. Så tag en kalkpille eller et glas mælk i ny og næ.
  • Har du stadig tynde negle uanset alt du har prøvet inkl. ovenstående, er der hjælp at hente! Herôme Nail Perfection er professionel pleje til at styrke neglen. Efter en behandling med dette produkt på kun 14 dage, har du væsentligt stærkere negle, der ikke flækker! Herôme Nail Perfection kan forhandles her.
I neglelakfjerner findes stoffet Acetone, der nedslider ens neglebånd og ofte efterlader neglen lidt "sprækkende" på overfladen og tør. Alt efter hvilket mærke man bruger, er Acetone graden forskellig. Jo mere effektiv - jo mere skadeligt. Derfor er det vigtigt som sagt, at lade neglene ånde og give dem fugt:
  • Smør neglebåndene og selve neglen ind i Vaseline Kløver. Læg et tyndt lag på og lad det trænge ind, mens du f.eks. er på computeren eller ser fjernsyn, hvor du ikke rigtig bruger dine hænder alt for meget. Dette styrker de naturlige vitaminer i neglen. Og når du alligevel har det liggende, kan du i øvrigt bruge den til dine sprukne læber m.v. Har du ikke Vaseline Kløver kan det købes for ingen penge i Matas eller i deres online shop her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 
Twitter Bird Gadget